Debatten om fremtidens arbejdsmarked fortsætter. Platforme, der forbinder freelancere og virksomheder (eller private købere), taler for en verden, hvor flere og flere folk vil blive freelancere. Peer-2-peer platforme taler for en stigning af selvstændige. Politikere taler om et behov for reguleringer og fagforeninger om risikoen for et nyt proletariat. Intet af dette taler i retning mod arbejdsmarkedets fremtid. Selvfølgelig har de alle ret, men de taler alle ud fra egen vinding og bevarelse - ikke arbejdsmarkedets fremtid.
I min mening, for grundlæggende at forstå udviklingen på arbejdsmarkedet, er vi nødsaget til at kigge på, hvor vores samfund bevæger sig hen. Og ikke på “mini-disken”, transformationen, men hvad udfaldet bliver om 30 år.
Jeg vil argumentere for, at tiden vi lever i lige nu, er lige så kompleks som da det 19. århundredes Europa undergik den første industrielle revolution, med dens sociale konsekvens af fabrikker, selektiv vinding og urbanisering. Selvom udviklingen i dag ikke er lige så voldsom, giver hastigheden på udviklingen os ikke meget tid til at reagere, hvilket gør vores regulerende rammer og gammeldags systemer til skildpadden i stafetten med teknologien. (Med “systemer”, mener jeg statslige IT systemer.)
For at kigge på fremtidens arbejdsmarked, vil jeg starte med at rette fokus mod Estland. Et land, der tilbyder virtuelt statsborgerskab, og hvor store dele af det statslige system er blevet digitaliseret. Globalisering er stadig i dets fosterstadie og Estland sætter et prangende eksempel for, hvordan man forbliver konkurrencedygtig i et globalt miljø, hvor man er afhængig af, at tiltrække talent til ens land, eller virksomhed.
Jeg er overbevist om, at lignende vil ske med arbejdsmarkedet.
I takt med at et arbejde rykker sig fra, at være en måde at brødføde familien, eller i Vesten at betale rentesatser og agere statussymbol, til at være en motivationsfaktor til at forløse mål og potentiale, har vi behov for et nyt system - et system der fungerer for individet, ikke for fællesskabet.
I dag deler vi arbejdsmarkedet op i kasser, ufaglært og faglært, deltid eller fuldtid, frivillig, freelancer, entreprenør osv. Men i sidste ende, kommer det alt sammen ud på ét: En person som investerer hans eller hendes tid i at fuldføre en opgave. Forskellen er, at de bliver belønnet forskelligt, og alt i dag er underlagt et hierarki af “godt” og “dårligt” arbejde. På trods af, at det alt sammen (næsten) bærer vores samfund fremad.
Fremtidens arbejdsmarked er, for mig at se, når vi går fra at arbejde for nogen, til at arbejde for os selv, uden at miste rettigheden til tilstrækkelig social sikkerhed, hvor vi bor. Jeg argumenterer ikke for selvstændige eller freelancere, men et system - en digital ansættelse - hvor du kan vælge hvordan og med hvem du arbejder, og at du ikke arbejder for en løn, men en indkomst.
Digital ansættelse er en ny social kontrakt mellem staten og dens borgere. Et slags regelsæt og værktøjer, som man kan tage med sig hvor end man arbejder. Uanset, om man arbejder en måned på et lager, to år inden for forskning, og yderligere seks måneder med driften på en ladestation for selvkørende gaffeltrucks - dataen, dit arbejde og indkomst samlet ét sted, som viser dine rettigheder og indtjening. I stedet for, at arbejdsgivere skal følge forskellige regler, aftaler osv., er alt automatiseret efter dig.
På denne måde, har man ikke brug for en traditionel ansættelse eller en kontrakt, og det er op til individet om vedkommende vil forfølge en karriere ansat af en virksomhed, eller forhandle aktier som indtjening. Det vigtige er aktiviteten, ikke hvad du laver.
Vi har brug for en ny social eller national kontrakt der klæder os på til fremtidens arbejdsmarked, som er online, mobilt, globalt og mere selvcentreret. Og dette skal organiseres af staten, fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne.
Indtil da, er det dette vi bygger med meploy. En ny form for ansættelse hvor arbejdere ikke skal vælge mellem sikkerhed og fleksibilitet. Og hvor vi deler 10% af vores overskud med arbejdsfællesskabet. Velkommen til digital ansættelse 1.0.
