meploy blog

Latest Stories

Featured Stories

Filter By Categories
Marlene Rimmen
By
november 25, 2019

Kender du vikarerne, som arbejder i din virksomhed?

Når du kender dine medarbejdere, skaber du bedre forudsætninger for at motivere dem. Det gælder også selvom du bruger vikarer, der er ansat i en begrænset periode, i forbindelse med f.eks. sygdom, ferie, spidsbelastninger eller højsæsonen. 

 

I vikarbranchen kan der være stor udskiftning af vikarer. Hvis du har brug for mange vikarer på kort tid, kan det være svært at bevare overblikket. Du har allerede brugt tid på at finde den midlertidige bemanding, som kan klare opgaverne og understøtte dit faste team. Første gang vikaren møder hos din virksomhed, kan det være svært at vide hvem der er hvem, derfor er det endnu vigtigere at effektivt kunne sikre dine vikarer bliver en værdifuld tilføjelse, og arbejder kvalificeret og målrettet. 

 

Selvom der er forskel på vikarer og heltidsansatte, er det vigtigt at sikre høj kvalitet af arbejde for begge typer. Den tid du investerer i at lære dit midlertidige team at kende, kommer igen gennem højere produktivitet og bedre kvalitet. Med bedre kendskab kan du motivere og guide på baggrund af kendskab til styrker og svagheder. 

 

Med disse 3 effektive tiltag, kan du lære dine vikarer bedre at kende, og få mere værdi.

 

Introduktion 

Vikaren skal på første dag have en introduktion til virksomheden. Orienter dem ordentligt om opgaver og ansvar, og giv en grundlæggende introduktion til arbejdspladsen. Hvor er toiletterne, hvornår skal de holde pause, hvordan går man klædt, sikkerhed på stedet osv. Præsenter også vikarerne for deres teamleder og teamet de skal arbejde sammen med. 

 

Vær synlig

Når du er en synlig leder, kan du spotte, hvor vikarens styrker og svagheder ligger. Er en vikar hurtig ved pakkestationen, men langsom til at scanne, så flyt vikarens ressourcer, i stedet for at bruge tid på at hente nye ind og oplære på ny. 

 

Få feedback fra teamlederne omkring, hvordan vikaren udvikler sig. Tal også direkte med vikarerne, og lad dem mærke, at du er interesseret. Hvis det ikke går som forventet, så tag en snak med vikarerne om, hvad der forhindrer dem i at udføre jobbet, som de er instrueret i. 

 

Hvem er hvem?

Når der er travlt, og du har mange vikarer på samme tid, kan det være svært at se hvem de nye vikarer er. Hold en samling ved hvert vagtskifte og få overblikket over hver enkelt, der er til stede. Fordel vikarerne ud på de teams, hvor de udnytter deres styrker, og øger effektiviteten i deres arbejde.
Når I samles, får I sammen en god start på vagten.

 

Brug samlingen til at nye kan introducere sig selv, så resten ved hvem de er. Giv en status på dagen, hvor langt er I, i forhold til målsætningen, hvor går det godt og hvor går det ikke så godt. Vis at alle har en andel i at virksomheden præsterer godt. 

 

 

 

Lær meploys kvalitets vikarer at kende.

Ring til os

 

 

 

Subscribe Email

Screenshot 2019-08-27 at 11.44.55